13. aug. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Kongelig familiefest i Sverige: Sådan følger du med i prins Julians dåb

Carl Philip og Sofia med prins Alexander
Carl Philip og Sofia med prins Alexander
Foto: Martin Høien
Der er lagt op til en stor dag i den svenske kongelige familie, når prins Julian døbes. BILLED-BLADET sender lørdag live fra gæsternes og familiens ankomst til kirken, og vi sender også direkte tv efter den kirkelige højtidelighed.

For prinsesse Sofia og prins Carl Philip bliver det en stor dag, når de i Drottningholms Slotskirke får sønnen prins Julian døbt.

Carl Philip og Sofia kan se frem til en lige så fin dåbsfest som med deres ældre sønner prins Alexander og prins Gabriel.

Hele den svenske kongelige familie deltager lørdag i begivenheden, og der kommer også andre gæster.

Sofia og Carl Philip og Julian kan ses lige her

BILLED-BLADET sender live fra begivenheden, som du kan følge med i her på billedbladet.dk og på Facebook.

BILLED-BLADET sender allerede direkte tv fra gæsternes og den kongelige families ankomst til Drottningholms Slotskirke.

Dåben begynder klokken 12.00

Dåben begynder klokken 12.00, og gæsterne ankommer fra klokken 11.00.

Den kongelige familie ankommer kort før dåbens begyndelse.

Vi sender efter dåben

Også efter den kirkelige højtidelighed, der varer ca. 45 minutter, sender BILLED-BLADET direkte fra vores position lige udenfor Drottningholms Slotskirke.

Desuden vil vi løbende bringe nyt om den store begivenhed og dens royale hovedpersoner her på vores site.

Sammendrag på svensk tv

Dåben bliver ikke sendt direkte på svensk tv.

SVT sender dog et 45 minutter langt sammendrag dagen efter, søndag den 15. august klokken 18.15 i SVT1.

Læs mere om: