1. apr. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Victoria efter vigtig mission: Det føles godt!

Kronprinsesse Victoria
Victoria markerer sig stærkt i tiden med coronakrise.
Foto: Hanne Juul
Forleden besøgte Sveriges kronprinsesse Victoria Stockholms Stadsmission for at hjælpe med det vigtige arbejde til fordel for hjemløse og andre udsatte borgere.

Sveriges kronprinsesse Victoria har travlt med at markere sig stærkt i coronakrisen, som har ramt Sverige hårdt.

Kronprinsesse Victoria hjalp til

Forleden besøgte Victoria Stockholms Stadsmission for at hjælpe med det vigtige arbejde til fordel for hjemløse og andre udsatte borgere.

Kronprinsessen var med til at lave mad og til at pakke retterne i særlige madkasser til hjemløse borgere og til ældre borgere, som i denne tid er i isolation på grund af corona-problematikken.

Vi kan sammen gøre en forskel

–Jeg føler som så mange andre i samfundet, at jeg vil gøre noget, og så føles det godt at være her sammen med jer i dag. Det er vigtigt, at vi som har mulighed for det forsøger at bidrage og hjælpe til på de måder, vi kan. Vi kan sammen gøre en forskel, sagde kronprinsesse Victoria til personalet i Stockholms Stadsmission, hvor man hjælper svage grupper i det svenske samfund.

Ekstra vigtigt med royal opbakning

Kronprinsesse Victoria har siden 2010 været protektor for Stockholms Stadsmission, der faktisk har mange ældre frivillige arbejdere.

De ældre frivillige kan naturligvis ikke hjælpe til med arbejdet i denne periode, fordi de er blevet rådet til at blive hjemme i isolation.

Derfor var det ekstra vigtigt med royal opbakning forleden.

Læs mere om: