Kronprinsesse Victoria kickstarter foråret
Den 39-årige kronprinsesse Victoria er i fuld gang med at sparke foråret godt i gang, og allerede nu har hun lagt mange spændende planer.
Den svenske kronprinsesse har altid været sin apanage værdig, og foråret 2017 bliver ingen undtagelse.
Hun viser med al tydelighed, at hendes barselsorlov er forbi, for kalenderen er nemlig ifølge Svensk Damtidning helt fyldt op.
Kronprinsesse Victoria indvier udstilling
Mellem kronprinsesse Victorias navnedag den 12. marts og indtil den 30. maj har hun 15 opgaver, og mange af dem strækker sig over flere dage.
Hjemme i Stockholm skal hun for eksempel indvie familiemedlemmet Marianne Bernadottes modeudstilling.
LÆS MERE: Kronprinsesse Victoria klar til comeback
Desuden skal hun deltage i Kungliga patriotiska sällskapets årsforsamling samt foreningen Svenska Rominstitutets 80-års jubilæum.
Arbejdsrejser er planlagte
Som sædvanligt vil kronprinsesse Victoria også uddele Alma-prisen, og så har hun planlagt to arbejdsrejser.
Heriblandt er en spændende rejse til Tokyo, som varer fire dage og en tur til Haag i Holland med fokus på Organization for the Prohibition of Chemical Weapons.
Organisationen kæmper for en verden uden kemiske våben og markerer i år 20-års jubilæet for Chemical Weapons Convention.