Kronprinsesse Victoria nyder påskedagene med familien
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel bliver ligesom den øvrige kongelige familie hjemme i Sverige og nyder den særlige højtid med de mange skønne traditioner.
Sammen med deres børn prinsesse Estelle og prins Oscar nyde påsken hjemme i Sverige, hvor der mange steder stadig er hvidt og vinterligt.
Også resten af den svenske kongelige familie bliver hjemme i Sverige for at nyde den særlige højtid. Ifølge kongehusets kalender er der først officielle opgaver på programmet den 9. april, så der er god tid til at slappe af før travlheden i foråret.
Victoria og Daniel nyder ferien privat
- Påsken fejres helt privat i Sverige, fortæller Margareta Thorgren fra det svenske kongehus’ kommunikationsafdeling til avisen Expressen.
Kommunikationschefen har ikke yderligere kommentarer til de kongeliges påskeplaner, som dog ligesom så mange andres er ganske traditionsprægede.
Kongelig hygge i skihytten
De seneste mange år har både kronprinsesse Victoria og prins Daniel samt kong Carl Gustaf og dronning Silvia for eksempel flere gange i påsken taget turen til Storlien i Åre.
Det er et utroligt smukt område, som i løbet af de kolde måneder byder på fantastiske muligheder for at stå på ski og nyde den friske luft. I Storlien har Carl Gustaf og Silvia en hytte, som de i sin tid arvede efter kongens forældre.
Guldæg gemt på slottet
Mens de kongelige er ude i landet for at slappe af, så har slottene i og omkring Stockholm i anledning af påsken åbnet portene til besøgende.
På Stockholms Slott er der børneaktiviteter i form av guldæg-jagt i de mange sale. På Drottningholms Slott er der også planlagt aktiviter for børnefamilier i påsken, og i de kongelige stalde kan man komme og se flotte heste.