23. mar. 2015
Af Lene Skriver Bak

Kronprinsesse Victoria og familien deltog i barnedåb i Stockholm

Kronprinsesse Victoria, prins Daniel og prinsesse Estelle.
Kronprinsesse Victoria, prins Daniel og prinsesse Estelle.
Anders Wiklund
Kronprinsesse Victoria havde både sin datter, prinsesse Estelle og sine forældre og søskende med, da hun og prins Daniel deltog i prinsesse Christinas barnebarns dåb.

Søndag var hele den svenske kongefamilie samlet i det kongelige kapel i Stockholm til barnedåb hos Gustaf og Vicky Magnuson, der fik døbt deres datter, Désirée, skriver Royalista.com.

Désirée er barnebarn af kong Carl Gustafs søster, prinsesse Christina.

Da kronprinsesse Victoria ankom, havde hun prins Daniel ved sin side.

Prinsesse Leonore blev båret af far

På armen havde han prinsesse Estelle.

Lillebror prins Carl Philip havde sin forlovede, Sofia Hellqvist, under armen, da han ankom, men prinsesse Leonore blev båret af sin far, Chris O’Neill, der ankom til kapellet sammen med sin hustru, prinsesse Madeleine.

Trekløveret kunne tænke tilbage til sommeren sidste år, nærmere bestemt 8. juni 2014, da lille prinsesse Leonore fik sit navn, Leonore Lilian Maria i netop kapellet på Stockholm Slot.

LÆS MERE: Kronprinsesse Victoria hyldet på sin navnedag.

https://imgix.billedbladet.dk/daab.jpg
Prinsesse Leonore fotograferet med forældre og faddere.
All Over Press

Læs mere om: