5. jul. 2016
Af Juliane Olsen

Kronprinsesse Victoria og prins Daniel bag nyt sundheds-initiativ

Konprinsesse Victoria og prins Daniel
Det svenske kronprinsessepar.
Foto: AOP
Prins Daniel og kronprinsesse Victoria lancerer en ny organisation, der skal sætte fokus på svenske børns sundhed.

Svenske prins Daniel, 42, har deltaget i et seminar i Almedalen. Her har han lanceret et nyt stort initiativ, der skal hjælpe svenske børn og unge med at leve sundt.

Deltag i vores afstemning og vind drømmerejse

Initiativet er ifølge den svenske avis Svensk Damtidning udviklet af kronprinsesse Victoria og prins Daniel i samarbejde med førende svenske firmaer.

Resultatet er velgørenhedsorganisationen GEN-PEP, der har fokus på svenske børn og unges sundhed.

LÆS MERE: Prins Daniel vakte vild jubel hos unge iværksættere

Prins Daniel vil skabe engagement

Organisationen, der også er støttet af fonde og øvrige organisationer, skal tilskynde børnene til at leve et aktivt og sundt liv.

Prins Daniel
Prins Daniel
Foto: Kungahuset.se

GEN-PEP arbejder for at sprede kendskab, inspiration og støtte både direkte til børn og unge samt til forældre og andre af børnenes voksne.

- Ambitionen med Generation PEP er at skabe engagement og forandring i børnenes sundhed, siger prins Daniel.

Prins Daniel værdsætter samarbejde

Han understreger samtidig, at det en stor og omfattende udfordring, som ingen kan løse alene.

Han værdsætter de mange stærke partnere, som er med i projektet fra start. Men prins Daniel håber samtidig på, at flere vil slutte sig til hen ad vejen.

Målet er på sigt at engagere hele det svenske samfund, så det bliver nemmere for børn og unge at leve et sundt liv.

Læs mere om: