Madeleine indblandet i ubehagelig sag
Tilbage i 2018 og 2019 satte prinsesse Madeleine og Chris O'Neill i al hemmelighed deres lejlighed på Hovstallet på Östermalm i Stockholm i topstand for fem millioner svenske kroner.
Det afslører svenske Expressen i en artikel, hvor de også skriver, at renoveringen endte med at blive dobbelt så dyr som først planlagt.
Fik hjælp af veninde
Under renoveringen fik prinsesseparret hjælp af Madeleines bedste veninde Louise "Lussan" Thott.
Ifølge Expressen var der under processen uenighed om, hvordan udgifterne til den statsfinansierede renovering skulle fordeles.
Tidligere renoveret
Prinsesse Madeleine og Chris O'Neill har deres hverdag i Florida og benytter deres fem-værelses lejlighed, når de er hjemme i Sverige.
Ifølge Svensk Damtidning flyttede prinsesse Madeleine og Chris ind i lejligheden i 2014 og fik dengang lavet renoveringer for 6,8 millioner svenske kroner.
Gjort større
Denne gang ønskede prinsesseparret, at deres lejlighed blev gjort større på grund af blandt andet sikkerhedshensyn.
Derefter besluttede Statens fastighetsverk, at bygge blandt andet et nyt soveværelse og badeværelse.
Betalte alt
Fordi at regningen endte med at blive dobbelt så stor, foreslog Statens fastighetsverk, at prinsessen og hendes mand selv skulle betale for køleskab, fryser, vaskemaskine og tørretumbler.
Det endte dog med, at staten betalte det hele alligevel, ifølge Expressen.
Står for alt
Hoffets kommunikationschef Margareta Thorgren oplyser til avisen, at det er Statens Fastighetsverket, der forvalter og har ansvar for statens ejendomme, og at de derfor også står for alle omkostninger i forbindelse med renoveringen.
Den omfattende renovering har fået en del kritik på de sociale medier, skriver Svensk Damtidning.