15. nov. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Mere kritik af Sofia-hyldest: Det er en hån

Prinsesse Sofia og prins Carl Philip
Prinsesse Sofia og prins Carl Philip
Foto: Martin Høien
Livet som prinsesse har ikke altid været let for Sveriges prinsesse Sofia, der nu igen mærker kritikken fra mange af sine landsmænd og -kvinder.

Prinsesse Sofia har gjort en ekstraordinær indsats som assistent på hospitalet Sophiahemmet i Stockholm, og for den indsats under corona-krisen i Sverige er hun blevet nomineret til en pris.

Prinsesse Sofia oppe imod Tegnell

Det er virksomheden Consid, som alene med nomineringen har hyldet Sofia, der kan vinde i kategorien ”Årets Vårdhjälte”.

Prinsessen er blandt andre oppe imod direktør for Sundhedsstyrelsen Anders Tegnell, som er Sveriges svar på Danmarks Søren Brostrøm.

I forbindelse med nomineringen er Sofia blevet fremhævet for at gøre en ekstra indsats i det svenske sundhedsvæsen, og så understreges det, at prinsessens indsats er blevet bemærket og rost over hele verden.

Der er dog i stigende grad i Sverige utilfredshed med, at prinsessen overhovedet er blevet nomineret, og angrebene mod nomineringen af prinsessen er taget til i styrke

Kan ikke sammenlignes

- Det kan jo ikke sammenlignes. Anders Tegnell har gjort en stor indsats for at få os til at vise forståelse og ansvar, lyder det ifølge mediet Svensk Damtidning i en kommentar på sociale medier, mens en anden bemærker, at Sofias indsats ikke på nogen måde er ekstraordinær, da hun jo bare en af mange, der i en udfordrende tid har hjulpet til.

En hån mod sundhedspersonalet

- Det mener I seriøst ikke. Bare fordi man er kongelig, er der vel intet som retfærdiggør dette, lyder det desuden i en kontant kommentar, der er meget dækkende for manges mening om den royale nominering, der også beskrives således:

Synes det er en hån mod sundhedspersonalet, som slider i det for, at patienterne skal blive raske.

Hårdt for Sofia

For prinsesse Sofia, der i sine første år som prins Carl Philips kæreste oplevede en hel del modgang og kritik på de sociale medier, må den seneste kritik være ubehagelig, selvom den ikke på nogen måde er et angreb på hendes person.

”Årets Vårdhjälte”, eller årets helt i pleje- og sundhedssektoren, kåres den 21. november.

Læs mere om: