17. mar. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Nyhed fra Madeleine hjemme i Florida: Jeg er så glad

Prinsesse Madeleine
Prinsesse Madeleine
Foto: Lars H. Laursen
Sveriges prinsesse Madeleine er lykkelig for at kunne fortælle godt nyt til alle, det støtter kampen for et bedre og mere sikkert liv for alle børn.

Sveriges prinsesse Madeleine har i et helt nyt opslag på de sociale medier leveret en fantastisk nyhed.

Madeleine med i video

Ifølge mediet Svensk Damtidning står Madeleine ved vinduet i sit smukke hus i Florida i en lille videofilm, som den store organsation Childhood Foundation, der kæmper for at hjælpe børn over hele verden, er officiel afsender af.

Madeleine bor i Florida i USA sammen med sin mand Chris O’Neill og deres tre børn Leonore, Adrienne og Nicolas.

Derfor er prinsessen glad

Prinsesse Madeleine er dog stadig i jævnlig kontakt med hoffet og familien hjemme i Sverige, og nu kommer hun altså med et vigtigt budskab.

- Jeg er så glad for, at vi i Childhood nu får chancen for at gøre vores drømmeprojekt Stella Polaris til virkelighed, siger Madeleine og fortsætter.

- De skarpeste ideer og den nyeste teknologi skal blive redskaber på børnenes side i vores kamp for stoppe krænkere på nettet. Med Stella Polaris har vi taget et stort skridt ind i fremtiden. En fremtid hvor internet skal være et sikkert og trygt sted for børn, lyder det fra Madeleine.

Tak til alle

Samtidig takker Madeleine og Childhood Foundation alle, der støtter op om det nye projekt og dermed arbejdet for at stoppe alle former for overgreb mod børn.

Du kan se Madeleine udtrykke sin glæde her:

Læs mere om: