Torsdag, 19. januar 2023 - af Christinna Braun

På direkte tv talte kongehuset om elefanten i rummet: Sagen er afgjort

Prins Daniel, kronprinsesse Victoria, kong Carl Gustaf og dronning Silvia. 
Prins Daniel, kronprinsesse Victoria, kong Carl Gustaf og dronning Silvia. 
Foto: Ritzau Scanpix
Nu er sagen om de store fejringer afgjort i det svenske kongehus.

Den svenske kongefamilie kan se frem til et efterår i fejringens tegn.

På præcis samme dag, den 15. september, kan kong Carl Gustaf og kronprinsesse Victorias mand prins Daniel fejre 50-års dag.

Prins Daniel fylder 50, og svigerfar kong Carl Gustaf har 50-års regeringsjubilæum.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Men kan man både holde 50-års fødselsdag og regeringsjubilæum samme dag? Det har flere svenske medier sat spørgsmålstegn ved.

På kongehusets hjemmeside lyder det, at kong Carl Gustaf er den eneste, der skal officielt fejres på dagen den 15. september.

”H.M. Kongens 50-års jubilæum på Sveriges trone fejres den 15. og 16. september i Stockholm. Fredag den 15. september afholdes Te Deum i Slotskirken på Kongeslottet. På dagen overværer H.M. Kongen også vagtskifte og modtager en serenade i Kongeslottets ydre borggård. Samme aften afholdes en større jubilæumsmiddag i Rikssalen på Kongeslottet,” skriver det svenske kongehus på deres hjemmeside.

Prins Daniel må altså vente med sin 50-års fødselsdag, som bliver fejret på et senere tidspunkt, siger det svenske kongehus’ informationschef, Margareta Thorgren.

På direkte tv i programmet ”Nyhetsmorgon” fortalte Margareta Thorgren om prins Daniels fejring.

Her spurgte den ene tv-vært informationschefen direkte:

”Nu vil jeg lige spørge til elefanten i rummet. Kongens 50 år på tronen og prins Daniels 50-års dag. Hvordan løser man det?”

Det fik smilet frem hos Margareta Thorgren.

- Ja, det er lidt specielt. 15. september… Det var jo den dag, kongen tiltrådte i 1973. Og prins Daniel fylder 50 samme dag!

- Men der kommer en fejring. Måske bare liiidt senere, lød det fra Margareta Thorgren med et stort smil.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden