På statsbesøg i Mexico: Dronning Silvia imponerede med sine mange smukke looks
Der er mange, der ser frem til begyndelsen af maj, hvor kong Frederik og dronning Mary skal på statsbesøg til Sverige, hvor de helt sikkert vil blive taget varmt imod af kong Carl Gustaf og dronning Silvia.
I disse dage er det det svenske kongepar, der er på statsbesøg, for fra den 12. til den 14. marts besøger parret Mexico.
De er taget af sted for at styrke det gode forhold mellem Sverige og Mexico, og undervejs har Carl Gustaf og Silvia blandt andet besøgt SOS Børnebyernes hovedkvarter og det store statsuniversitet.
Det hele begyndte med en varm velkomst fra præsident Andres Manuel Lopez Obrador og hans hustru, Beatriz Gutierrez.
Ved ankomsten så 80-årige dronning Silvia fantastisk ud i en ny dragt, som hun matchede med en clutch fra Jimmy Choo. Det skriver Ufo No More.
Samme aften var det svenske kongepar værter for en statsbanket, og her lyste dronning Silvia op i en bronze- og ferskenfarvet gallakjole med ærmer i flere lag. Se det flotte look ved at klikke videre i opslaget herunder:
Den følgende dag viste dronning Silvia flere flotte sager frem fra kufferten, da hun var iklædt hvide bukser og en blomstret skjorte, der passede perfekt til det lune klima i Mexico.