Person tæt på Carl Philip og Sofia også smittet
Det var en chokbesked, det svenske kongehus kom med, da de i torsdags meddelte, at prins Carl Philip og prinsesse Sofia var blevet testet positive for coronavirus.
Heldigvis med milde symptomer, så de nu bare skal holde sig isoleret hjemme i Djurgården og koncentrere sig om at blive raske.
Heldigvis blev ingen andre i den svenske kongefamilie smittet.
Vigtig lancering
Til gengæld meddelte prins Carl Philips gode ven og designpartner Oscar Kylberg samme dag, at han også er blevet testet positiv for coronavirus.
Det skriver han på sin Instagram-profil.
Sammen præsenterede de den 12. november, selvfølgelig med god afstand, som designduoen Bernadotte & Kylberg deres eget design- og livsstilsmærke, NRJD, i samarbejde med Nordic Nest.
Det vides ikke, hvordan prinseparret og Oscar Kylberg er blevet smittet.