Læs også
Sofia og Carl Philip sender romantisk hilsen
Coronakrisen har for mange betydet, at ferien i år bliver holdt inden for hjemlandets grænser.
Således også for prins Carl Philip og prinsesse Sofia.
Ifølge Svensk Damtidning er parret og deres to sønner prins Alexander, 4, og prins Gabriel, knap tre, rejst til landsstedet Ökenäs udenfor Trosa i Sörmland. Det var her, prins Carl Philip i sin tid friede til Sofia, så stedet har en helt særlig plads i deres hjerte.
Frieriet skete den 27. juni 2014 tidligt om morgenen, nede ved vandet, og senere samme dag offentliggjorde det lykkelige par forlovelsen for hele verden. Om eftermiddagen var der pressekonference i Logården ved Stockholms Slott sammen med kong Carl Gustaf og dronning Silvia.