15. sep. 2020
Af Malan Joensen

Prins Carl Philips ekskæreste: Han var min første kærlighed

Prins Carl Philip.
Prins Carl Philip.
Foto: Sara Friberg, Kungl. Hovstaterna
I prinsens unge år var han kærester med Wiveka Thott.

Inden Sofia Hellqvist kom ind i billedet og slog benene godt og grundigt væk under prins Carl Philip, var han blandt andre kærester med skånske Wiveka Thott.

Hun fortæller i et interview til Expressen, at prinsen var hendes første kærlighed.

Det skriver Svensk Damtidning.

- Jeg har kun gode minder fra min tid sammen med Carl Philip. Han var jo trods alt min første kærlighed, og den glemmer man ikke lige med det samme, fortæller Wiveka Thott til avisen.

Wiveka Thott, der er af adelig afstamning, gik i slutningen af 1990'erne i skole med prins Carl Philip på kostskolen Lundsberg, og de fandt sammen, da hun var 16 år og prinsen 18. Forholdet varede i to år.

I dag er Wiveka Thott gift og mor til to, ligesom prins Carl Philip.

Hun har udtalt, at hun aldrig har mødt prinsesse Sofia, men at prinsen og Sofia lader til at være et rigtig godt match.

Læs mere om: