Prins Oscars dåb: I dag går det løs i Stockholm

Foto: Kungahuset.se
I dag skal kronprinsesse Victoria og prins Daniels søn, prins Oscar, døbes i Stockholm, og BILLED-BLADET er med hele vejen.

Så kom dagen, hvor Sveriges kronprinsesse Victoria og hendes mand, prins Daniels lille søn skal døbes.

Deltag i vores afstemning og vind drømmerejse

Parret har inviteret gæster fra nær og fjern, og fra Danmark kommer kronprinsesse Mary og kronprins Frederik, der er nære venner af kronprinsesseparret i Sverige.

SE BILLEDERNE: Smukke kongelige kvinder med dejlige dåbsbørn

Kronprins Frederik har desuden fået den store ære at skulle stå fadder til prins Oscar sammen med blandt andre svenske prinsesse Madeleine og Norges kronprinsesse Mette-Marit.

Dåbsfesten går i gang kl. 11.00, hvor de mange gæster begynder at ankomme til slottet i Stockholm. Dåbsceremonien i slotskirken begynder kl. 12.00, og efter dåben er der stor reception på slottet.

Sådan følger du prins Oscars dåb på TV

I kan følge dåben direkte på TV 2 fra kl. 11.00, hvor blandt andre BILLED-BLADETs chefredaktør Annemette Krakau sidder med i studiet for at fortælle om den store begivenhed.

Her på billedbladet.dk og på vores facebookside BILLED-BLADET ONLINE kan I læse alt om prins Oscars dåb. Og på torsdag udkommer BILLED-BLADET med et kæmpe festnummer samt et flot gemmehæfte med alle de bedste billeder fra dåben.

Rigtig god fornøjelse!

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden