26. apr. 2016
Af Marianne Singer

Prinsesse Sofia: Den første tid som nybagt mor

Prinsesse Sofia og prins Carl Philip.
Prinsesse Sofia og prins Carl Philip.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Lige nu handler det om at være mor til nyfødte prins Alexander, men allerede på lørdag skal prinsesse Sofia være med til at fejre svigerfar.

Prinsesse Sofia er for tiden på barsel, efter at hun den 19. april fødte sin og prins Carl Philips søn, prins Alexander.

For prinsesse Sofia handler det derfor nu om at være på som mor og få gode rutiner med sin nyfødte.

Ifølge den kongelige kalender på det svenske hofs hjemmeside afbryder prinsesse Sofia dog sin barsel for at være med til at fejre sin svigerfar på hans 70-års fødselsdag den 30. april.

Gå ikke glip af en nyhed eller en fordel. Klik her og meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev!

Prinsesse Sofia er med til taksigelsesgudstjenesten i slotskirken på Stockholms slott om formiddagen og den efterfølgende hyldest af kong Carl Gustaf på slotsgården og på Lejonbacken.

Prinsesse Sofia deltager ikke i gallamiddagen

Der er mange festlige programpunkter i forbindelse med kongens fødselsdag, men prinsesse Sofia kan naturligvis ikke være med til alle.

Således vil prinsesse Sofia ikke deltage i festforestillingen fredag den 29. april og heller ikke til frokosten på Stockholms Rådhus og den store gallamiddag på det kongelige slot dagen efter.

LÆS MERE: Prinsesse Sofia og prins Carl Philip vil selv passe barnet

Hvilket er helt forståeligt, fordi det er så kort tid efter fødslen af lille prins Alexander.

Prins Carl Philip deltager stadig i alle arrangementer.

Til sommer er den pligtopfyldende prinsesse Sofia sikkert klar til flere arrangementer igen, blandt andet prins Oscars barnedåb 27. maj og nationaldagen den 6. juni.

Læs mere om: