Prinsesse Sofia rørt til tårer i sin hjemby

Den 30-årige prinsesse Sofia var tirsdag sammen med sin prins Carl Philip på besøg i sin hjemby Älvdalen, hvor parret fik en varm velkomst.
Det er parrets første officielle rejse til Dalarna, og om formiddagen ankom de til Älvdalen.
- Jeg er glad for at se, at så mange er kommet. Jeg var i tvivl, om der ville dukke nogen op, sagde den rørte prinsesse efterfølgende ifølge Svensk Damtidning.
LÆS MERE: De svenske prinsesser matchede hinanden
Prinsesse Sofia fik varm velkomst
Her blev parret mødt af hundredevis af mennesker, som ville se den nybagte prinsesse, og det rørte hende dybt.
Da hun steg ud af bilen, lagde prinsesse Sofia hånden på brystet, hvilket tydeligt viste, hvor meget menneskemængdens varme velkomst betød for hende.
