25. mar. 2021
Af Marianne Singer

Sådan fejrer Victoria og familien påske

Kongeparret, kronprinsesseparret og deres børn, prinsesse Estelle og prins Oscar. 
Kongeparret, kronprinsesseparret og deres børn, prinsesse Estelle og prins Oscar.
Foto: Anna-Lena Ahlström, Kungl.Hovstaterna
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel må i år desværre også undvære forældre og søskende til påske.

Ligesom sidste år kommer kronprinsesse Victoria heller ikke i år til at fejre påske sammen med sine forældre og søskende.

Og det selvom kongeparret nu er fuldt vaccineret.

Fejrer hver for sig

- Kongefamiliens medlemmer fejrer med deres respektive familier, siger kommunikationschef Margareta Thorgren således til Aftonbladet.

Kong Carl Gustaf og dronning Silvia fik deres første dosis vaccine den 15. januar.

Har været isoleret

Op til vaccinationen havde kongeparret befundet sig i frivillig isolation på Stenhammar Slott i Flen. Nu opholder de sig igen på Drottningholm.

Påvirket af pandemien

Sidste år fejrede kronprinsessefamilien påske på Haga Slot, prins Carl Philip og prinsesse Sofia fejrede hjemme i Villa Solbacken i Djurgården, mens prinsesse Madeleine fejrede den i Miami med sin familie. I stedet for at ses sendte kongefamilien dengang digitale hilsener til hinanden.

Endnu uklart

Hvor præcis kongeparret fejrer påske i år er endnu uklart. - Eftersom der ventes familieforøgelse i kongefamilien omkring månedsskiftet marts og april er påskeplanerne for kongeparret endnu ikke helt fastlagt, siger Margareta Thorgen til Aftonbladet. Det er prins Carl Philip og prinsesse Sofia, der venter deres tredje barn.

Madeleine bliver i USA

Margareta Thorgren fortæller endvidere, at prinsesesse Madeleine i år igen fejrer påske i USA.

Hun har ikke set sin svenske familie i over et år nu på grund af pandemien.

Læs mere om: