Sådan tackler den svenske kongefamilie truslen om coronavirus
Med rejser til Asien flere gange om året er det vigtigt, at den svenske kongefamilie er velinformeret om situationen i forhold den smitsomme coronavirus.
Det udtaler det svenske kongehus' informationschef Margareta Thorgren til ugebladet Svensk Damtidning.
- For så vidt angår corona-virussen, underrettes kongefamilien om situationen, og der er et beredskab klar. Vi har altid en diskussion med Udenrigsministeriet om udlandsrejser, og de foretager løbende vurderinger af sikkerhed og risici, siger Margareta Thorgren.
I løbet af det seneste år har kronprinsesse Victoria og prins Daniel været i Vietnam, kong Carl Gustaf har været i Sydkorea og prins Daniel har været på iværksætterrejse til Singapore.
Ligeledes var kongen og kronprinsessen gæster ved kejser Naruhitos kroning i Japan i oktober.
Ændring i planerne
WHO har meldt ud corona-virussen er en international nødssituation.
Det kan derfor godt komme til at påvirke den svenske kongefamilies planer i foråret.
Hoffets informationschef Margareta Thorgren fortæller til Svensk Dam, at det endnu ikke har været nødvendigt at ændre i kongefamiliens rejseplaner.
- Men nu sker der så meget med denne virus, så situationen ændrer sig dag for dag. Så vi må se, hvordan det udvikler sig, siger hun.