20. dec. 2019
Af Marianne Singer

Se hvordan kronprinsesse Victoria får sine børn i julestemning

Kronprinsesse Victoria og prins Daniel.
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel.
Foto: Raphael Stecksén
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel overraskede i år deres børn med et helt særligt besøg, der fik hele familien i den helt rigtige julestemning.

Det er blevet en fast tradition, at kronprinsesse Victoria og prins Daniel sammen med deres børn, prinsesse Estelle, 7, og prins Oscar, 3, udsender en sød julehilsen sidst i december.

I år var heldigvis ingen undtagelse, så royale fans af den svenske kongefamilie igen kan glæde sig over en rigtig fin familievideo.

Hele familien deltog

Denne gang overraskede kronprinsesse Victoria og prins Daniel deres børn med en helt særlig opførsel af krybbespillet, hvor hele familien selv deltog aktivt.

I videoen kan man se kronprinsessefamilien ankomme til Katarina kyrka på Södermalm i Stockholm, hvor præsten Are Norrhava tager imod.

Begejstrede børn

Herefter begynder præsten at fortælle om Jesu fødsel i Betlehem, mens kronprinsesse Victoria og prins Daniel sammen med deres børn opfører det glædelige juleevangelie med figurer af både Maria, Josef, Jesusbarnet og engle samt en helt særlig julestjerne.

Undervejs kommer der de sødeste spontane kommentarer fra de kongelige børn.

Se den skønne julevideo med kronprinsessefamilien her:

Læs mere om: