Sød gestus: Derfor gav kronprinsesse Victoria sin plads i flyet væk

Kronprinsesse Victoria.
Kronprinsesse Victoria var sammen med en lang række kongelige og statsoverhoveder fra hele Europa i Polen mandag for at markere 75-året for befrielsen af koncentrationslejren Auschwitz.
En delegation af Holocaust-overlevere og repræsentanter for det officielle Sverige samt kronprinsesse Victoria fløj til Polen i to svenske såkaldte regeringsfly, men kun det ene var i stand til at flyve retur til Sverige efter højtideligheden.
Derfor måtte kronprinsesse Victoria ganske uventet overnatte i Polen.
Det fortæller det svenske kongehus' kommunikationschef Margareta Thorgren til Svensk Damtidning.
- For at alle overlevende skulle kunne komme hjem, afstod kronprinsessen sit flysæde, fortæller kommunikationschefen og tilføjer, at der var mange af kz-overleverne og deres ledsagere, der var meget taknemmelige for det.
- Men det havde været en lang dag for de overlevende, med meget stærke følelser, og de er ældre. Så kronprinsessen var bekymrede for dem og syntes, at det var en selvfølgelighed, at de skulle kunne komme hjem.

Få BILLED-BLADET hjem til dig
Se alle vores tilbud her!
Margareta Thorgren fortæller, at kronprinsesse Victoria heldigvis ikke havde nogen officielle opgaver dagen efter, men at det i stedet var planen, at hun skulle være på kontoret.
Kronprinsessen fløj hjem fra Polen dagen efter med almindeligt rutefly med et skift i Warzawa.