18. nov. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Sofia og Carl Philip holdt stor fest i særlig anledning

Prinsesse Sofia og prins Carl Philip
Prinsesse Sofia og prins Carl Philip
Foto: Martin Høien
For Sveriges prinsesse Sofia og prins Carl Philip var det skønt at være værter for en stor begivenhed med et vigtigt formål.

Prinsesse Sofia og prins Carl Philip var forleden værter for et brag af en fest, hvor mange venner og bekendte var på gæstelisten.

Sofia og Carl Philip var værter

Ifølge Svensk Damtidning var Sofia og Carl Philip frontfigurerne ved en fundraising-middag til fordel for organisationen Project Playground.

Netop Project Playground står Sofia bag sammen med sin nære veninde Frida Vesterberg, og duoen har med stor succes etableret sig med udgangspunkt i Cape Town i Sydafrika.

Hjælper udfordrede børn og unge

For prinsessens organisation gælder det om at hjælpe særligt udfordrede børn og unge i Sydafrika med at bryde ud af fattigdommen ved hjælp af sociale projekter og uddannelse og derigennem få udnyttet deres potentiale.

Tirsdag aften løb Sofia og Carl Philips arrangement af stablen, og indsamlingsfesten bød på en auktion til fordel for Project Playground.

Herlig aften

Den populære komiker Edvin Törnblom var konferencier og var med til at sørge for en herlig og sjov aften, mens Peder Lamm var aftenens auktionarius.

Læs mere om: