STORT TILLYKKE: Prins Carl Philip fylder 40 år
Familie og venner sørger for at give prins Carl Philip en dejlig fødselsdag, når han mandag den 13. maj fylder 40 år.
Hjemme i Villa Solbacken i det mondæne kvarter Djurgården i Stockholm begynder festlighederne uden tvivl tidligt på dagen, når prins Carl Philips hustru, prinsesse Sofia, sammen med parrets to drenge, prins Alexander, 3, og prins Gabriel, 1, ønsker prinsen tillykke med den runde dag.
Stor smokingfest
Derudover er der planlagt to store private fejringer af prins Carl Philip, ifølge Svensk DAMtidning.
Der bliver både en tjekket smokingfest sammen med gode venner, enkelte familiemedlemmer og bekendte og en hyggelig middag med den nærmeste familie.
Dejlig fejring
Fødselsdagsfejringen bliver således en del mindre end storesøster kronprinsesse Victorias to dage lange, officielle fejring i både Stockholm og på Öland i 2017.
Men den bliver bestemt lige så festlig for prins Carl Philip, der kan glæde sig over at være omgivet af dem, som han holder allermest af.
Født som kronprins
Prins Carl Philip blev født på Stockholms slott den 13. maj 1979 som kronprins af Sverige.
Efter en ændring i tronfølgeloven, der trådte i kraft den 1. januar 1980, blev storesøster Victoria dog kronprinsesse og prinsen er i dag nummer fire i den svenske tronfølge.
Blandt hans faddere ved hans dåb den 31. august 1979 i Stockholms slotskirke var dronning Margrethe.
Herunder kan du bladre igennem et sødt galleri med fotos af fødselsdagsbarnet - især sammen med hans yngste storesøster, prinsesse Madeleine.
GALLERI: Prins Carl Philip og prinsesse Madeleines søskendekærlighed