Tager imod udfordring: Victoria og Daniel med i sjov video ved Haga Slot
Sveriges kronprinsesse Victoria og prins Daniel er ikke bange for at tage imod en god udfordring i ny og næ, og de har slet ikke noget imod at være fysisk aktive.
Victoria og Daniel med i video
I forbindelse med den særlige aktivitetsdag ”Upp och hoppa-dagen”, som kronprinsesse Victoria og prins Daniels organisation Generation Pep står bag, har den tidlgere svenske OL-atletikstjerne Carolina Klüft i en video udfordret kronprinsesseparret og alle andre svenskere til at give den gas med såkaldte jumping jacks, på dansk en sprællemand, i 31 sekunder.
Fuld gas i 31 sekunder
– Hop Jumping Jacks i 31 sekunder, og spred dette videre til så mange som muligt! #uppochhoppa2022, lyder det i udfordringen fra Gen Pep i filmen, som er lagt på Youtube og Instagram, og Victoria og Daniel kan opleves sprællende og glade til allersidst i videoen.
Det hele drejer sig naturligvis om at få svenskerne til at bevæge sig mere, og her går kronprinsessen og prins Daniel altså forrest.
Bare et stenkast fra Haga Slot
Klippet med kronprinsesseparret er fra en lille badebro ved Brunnsviken, bara et stenkast fra Haga Slot.
Og i videoen kan man se, hvordan kronprinsesse Victoria og prins Danel holder varmen effektivt i vinterkulden.