14. jul. 2015
Af Juliane Olsen

TILLYKKE: Kronprinsesse Victoria fylder 38 år

Den svenske kronprinsesse har tirsdag fødselsdag, og hun fejres i sit hjemland med ”Victoriadagen”.

Kronprinsesse Victoria fylder tirsdag 38 år, og det fejres traditionen tro på Öland, hvor hun vil være i selskab med sin familie.

Svenskerne vil kunne følge med i det festlige arrangement, hvor kongeparret, kronprinsesse Victoria og prins Daniel møder folket udenfor Sollidens slott.

Kronprinsesse Victoria blev født den 14. juli 1977 klokken 21:45 på Karolinska Universitetshospital som det ældste barn af kong Carl Gustaf og dronning Silvia.

LÆS MERE: Sådan fejres kronprinsesse Victorias 38 års fødselsdag

Kronprinsesse Victoria fik en datter

I 1980 fik hun titlen som kronprinsesse foran sin lillebro, prins Carl Philip, og ændringen af tronfølgeloven trådte officielt i kraft fra 1. januar det år.

Efter at have studeret både i Sverige og i udlandet giftede kronprinsesse Victoria sig den 19. juni 2010 med sin kæreste igennem mange år, der ved brylluppet fik titlen prins Daniel.

Den 23. februar 2012 kom så lille prinsesse Estelle til verden, og svenskerne nu spændt på, om der skal føjes endnu et barn til familien.

Prinsesse Estelle er måske med

Den lille prinsesse har været med på ”Victoriadagen” de sidste gange, og vi glæder os til at se, om hun også kommer med denne gang.

Se de mange billeder fra kronprinsesse Victorias liv i det ekstra store fødselsdagsgalleri øverst.

Læs mere om: