19. jan. 2017
Af Marianne Singer

TILLYKKE: Prinsesse Birgitta fylder 80 år

Prinsesse Birgitta
Prinsesse Birgitta til kronprinsesse Victorias og prins Daniels bryllup i 2010.
Foto: AOP
Sveriges kong Carl Gustaf fejrer sin storesøster, prinsesse Birgitta, med en stor fest på slottet.

Der venter den svenske prinsesse Birgitta en helt særlig fejring, når hun torsdag fylder 80 år.

Til daglig bor den farverige prinsesse, der er storesøster til kong Carl Gustaf, på Mallorca. Men i forbindelse med sin runde fødselsdag bliver der fest i hjemlandet Sverige.

LÆS MERE: Dronning Silvia planlægger kæmpefest for Victoria

Stor fest på Drottningholms slott

Ifølge Svensk DAMtidning er det kong Carl Gustaf og dronning Silvia, der inviterer til en stor familiefest på Drottningholms slott på selve dagen.

Prinsesse Birgitta er den næstældste storesøster til den svenske konge, og modsat sine tre søstre, Margaretha, Désirée og Christina, er hun stadig prinsesse af Sverige. Tilsammen blev de fire smukke prinsesser kendt som Haga-prinsesserne, da de var yngre.

På billedet herunder ses kong Frederik og dronning Ingid under et besøg hos det svenske kronprinspar på slottet Sofiero i Skåne i 1947. Kong Frederik har prinsesse Benedikte foran sig, dronning Ingrid har prinsesse Anne-Marie på skødet. I forgrunden til højre ses prinsesse Margrethe. I midten prinsesse Sibylla med den lille arveprins Carl Gustaf (den nuværende svenske konge). Ved siden af ses dronning Ingrids far, den daværende kronprins Gustaf Adolf. Derudover de fire Haga-prinsesser, forrest prinsesse Christina og prinsesse Désirée, til venstre dagens fødselar prinsesse Birgitta og prinsesse Margaretha, og imellem dem kronprinsesse Louise.

(artiklen fortsætter under billedet)

Prinsesse Birgitta
Foto: AOP

Bor på Mallorca

I maj 1961 blev prinsesse Birgitta gift med prins Johann Georg af Hohenzollern-Sigmaringen og blev dermed også hohenzollernsk prinsesse.

Siden 1990 har prinsessen boet alene på Mallorca. Hendes mand døde sidste år.

Prinsesse Birgitta er især kendt for sin passion for golf og sit velgørenhedsarbejde.

Læs mere om: