23. feb. 2017
Af Marianne Singer

TILLYKKE: Prinsesse Estelle fylder fem år!

Prinsesse Estelle, kronprinsesse Victoria, prins Daniel og prins Oscar.
Prinsesse Estelle, kronprinsesse Victoria, prins Daniel og prins Oscar.
Fotomontage: Martin Høien/BILLED-BLADET og AOP
Den lille svenske prinsesse charmerer gang på gang med sit sprudlende humør og livlige væsen. Torsdag fylder prinsesse Estelle fem år.

Kronprinsesse Victoria og prins Daniel har god grund til at være stolte af deres datter prinsesse Estelle.

Prinsesse Estelle er allerede nu en selvsikker og harmonisk lille pige, der uden problemer deltager i store kongelige sammenkomster som dåb og bryllupper.

Fuld af spilopper

Samtidig opfører prinsesse Estelle sig som de fleste andre piger i hendes alder og er fuld af energi, spilopper og sjov, også når kameraerne blitzer løs.

Blandt andet imponerede hun som sød brudepige ved prins Carl Philip og prinsesse Sofias bryllup i 2015, og hun har ofte danset og hoppet rundt under sin mors store fødselsdagsfejring på Öland.

Privat fejring

Torsdag den 23. februar fylder prinsesse Estelle fem år og fejrer sin fødselsdag privat sammen med sine forældre, kronprinsesse Victoria og prins Daniel, og lillebror, prins Oscar på knap et år.

32 dejlige billeder: Bedårende prinsesser med hårsløjfer

Ifølge flere svenske medier er prinsesse Estelle for tiden på en stor udlandsrejse med sin familie. Derfor bliver rammerne omkring fødselsdagen lidt anderledes i år end de sædvanlige hjemme på Haga slott, men helt sikkert lige så hyggelige.

Født en tidlig morgen

Prinsesse Estelle blev født den 23. februar klokken 04.26 på Karolinska Universitetssygehuset i Solna.

Ved fødslen var prinsesse Estelle 51 centimeter lang og vejede 3280 gram.

Prins Daniels store følelser

Få timer efter fødslen stillede prins Daniel sig op foran et forventningsfuldt pressekorps for at viderebringe den glædelige nyhed, at Sverige havde fået en ny tronarving.

– Mine følelser er sådan lidt all over the place, lød det blandt andet dengang fra en tydeligt rørt prins Daniel.

I BILLED-BLADET i denne uge kan du læse en stor reportage hjemme fra kronprinsesse Victoria og prins Daniels smukke bolig.

Læs mere om: