19. jun. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Victoria fik gæster hjemme på Haga

Kronprinsesse Victoria
Kronprinsesse Victoria
Foto: Martin Høien
For Sveriges kronprinsesse Victoria var det vigtigt at få besøg af to kvinder med en helt speciel mission.

Op til weekenden åbnede kronprinsesse Victoria dørene til sin private bolig på Haga Slot for et par særlige gæster.

Victoria fik besøg på Haga af Ulrika Modéer, FN’s assisterende generalsekretær samt Caroline Åberg fra FN-organisationen UNDP Sverige.

Begge gæsters mission er via FN-arbejdet at få gjort noget ved blandt andet de globale problemer, fattigdom skaber.

Victoria holdt møde med gæster

Kronprinsesse Victoria og hendes gæster satte sig i den bløde sofa og de fine stole i en af slottets store stuer.

Her holdt de møde med fokus på blandt andet den udfordrende situation med covid-19-pandemien, og især om hvordan pandemien påvirker den globale udvikling.

Sad i den smukke stue

For kronprinsessen var det interessant at blive opdateret, og mødet blev både frugtbart og hyggeligt for alle tre deltagere.

UNDP er FN's globale udviklingsnetværk og arbejder i mere end 170 lande og områder, hvor man bidrager til at udrydde fattigdom.

Læs mere om: