VIDEO: Prins Carl Philip og Sofia Hellqvist fik Stockholm til at juble fredag aften

Se også:

Det kommende brudepar, prins Carl Philip og Sofia Hellqvist, gjorde stor lykke, da de gjorde deres entré ved festen før det store bryllup.

Prins Carl Philip og Sofia Hellqvist gjorde lykke, og fik deres fans til at juble vildt, da de ankom til kajplads 16 i Stockholm for at tage hul på deres egen fredagsfest som opvarmning til lørdagens flotte bryllup i Slottskyrkan på Stockholms Slot.

Ved kajpladsen ventede skibet S/S Stockholm.

Kongeparret kong Carl Gustaf og dronning Silvia ankom til kajpladsen umiddelbart efter prins Carl Philip og Sofia Hellqvist, og det fik kun jublen til at fortsætte.

LÆS MERE: Lykkeligt par: Prins Carl Philip og Sofia Hellqvist til kælderfest i Stockholm

Gæsterne stod i kø

Og så kom resten af de 270 smukt påklædte gæster ellers til kærlighedens kajplads.

De mange gæster måtte stå i kø for at komme ombord.

Aftenen bød på flere højdepunkter.

Brudeparret glædede sig

Et af dem var, da prins Daniel tog sin egen kronprinsesse Victoria og Norges kronprinsesse Mette-Marit under armene.

Efter en skøn sejltur i det smukke solskinsvejr nåede hele selskabet frem til Skeppsholmen midt i Stockholm, og her gik alle fra borde for at gå til Bergrummet og feste.

Prins Carl Philip og Sofia Hellqvist glædede sig til deres kærlighedsfest og så ekstraordinært lykkelige ud, da de hånd i hånd gik mod festen.

Højgravide prinsesse Madeleine var ikke med ude at sejle men dukkede op til festen som sidste gæst i selskab med sin mand Chris O’Neill, og de virkede overraskende veloplagte med tanke på, at prinsesse Madeleine kan føde, hvert øjeblik det skal være.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden