VIDEO: Veloplagt prinsesse Madeleine fejrede prins Nicolas
Prinsesse Madeleine og Chris O’Neill så lykkelige ud, da de viste deres søn, prins Nicolas, frem for helt almindelige svenskere lige efter den veloverståede dåb i Drottningholms Slottskyrka.
Den fantastiske scene ved Drottningholms Slott lige efter dåben og Madeleines ekstremt veloplagte og åbne måde at optræde på med prins Nicolas på armen foran tilskuerne på slotspladsen satte på skønneste måde folkeligt fut i dåbs- og familiefesten.
LÆS MERE: De stod fadder til prins Nicolas
Glade for fans
Mødet med de fine fans udenfor kirken så ud til at varme prinsesse Madeleine og Chris O’Neill om hjerterne, ligesom kronprinsesse Victoria, prins Daniel og prinsesse Estelle så glade og tilfredse ud.
Også prins Carl Philip, prinsesse Sofia og kongeparret så mere end tilfredse ud, da de kom ud fra slotskirken og vinkede til de fremmødte royale fans.
SE BILLEDERNE: Skønne minder fra prinsesse Leonores dåb
Royal stjerneparade
Selvfølgelig var prins Nicolas dagens dreng i skysovs, men der var nu også et par andre royale profiler, som tiltrak sig megen opmærksomhed.
Prinsesse Estelle bød på mange sjove småting fra sit charmerende repertoire og gravide kronprinsesse Victorias voksende mave var ikke til at komme udenom.
Og den flotte fyr prins Carl Philip og hans smukke prinsesse Sofia fik også en del til at juble lidt ekstra bag tilskuerafspærringerne ved slottet nær Stockholm.
Glæd dig til den flotte dåbsreportage i BILLED-BLADET nr. 42, hvor du også får et dejligt 16-siders gemmehæfte om dåben med i prisen.