15. sep. 2020
Af Malan Joensen

Vidste du det? 10 facts om prins Daniel

Kronprinsesse Victoria og prins Daniel.
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel.
Foto: Anna-Lena Ahlström, Kungl. Hovstaterna
Kronprinsesse Victorias ægtemand har fødselsdag i dag.

Kronprinsesse Victorias store kærlighed prins Daniel har fødselsdag i dag, hvor han bliver 47 år.

Vi har i dagens anledning samlet 10 facts om prinsen, der i gennem en længere årrække har været en fantastisk støtte for den svenske kronprinsesse.

  • Prins Daniel blev født 15. september 1973 på Universitetssjukhuset (det daværende regionsygehus) i Örebro og døbt i Almby Kyrka i januar 1974.

  • Prinsen er Ewa och Olle Westlings yngste barn. Han har storesøsteren Anna Westling Söderström.

  • Daniel gik i grundskole på Raboskolan og Perslundaskolan i Ockelbo, og han blev student fra Hammargymnasiet i Sandviken i 1991. Han har igennem flere sommerferier blandt andet arbejdet med ældreomsorg i Ockelbo.

  • Daniel har aftjent sin værnepligt i Gävle. Efter at have været i militæret arbejdede han på skole og fritidshjem for børn med særlige behov i omkring et års tid.

  • Fra 1994-1996 læste han på Lillsveds Idrottsfolkhögskola i Stockholm. Under uddannelsen arbejdede han på i et træningscenter og senere som underviser på en uddannelse for personlige trænere og styrketræningsinstruktører.
  • I 1997 startede Daniel sit eget firma som konsulent i træningsbranchen, og senere åbnede han sine egne centre, Master Training, med en kollega. Der er nu to af disse centre i Stockholm.

  • Omkring 2002 mødte han kronprinsesse Victoria, da han blev hendes personlige træner. Et varmt venskab udviklede sig til kærlighed, og de blev forlovet syv år senere. Den 19. juni 2010 blev de gift, og Daniel Westling fik titel af prins.
  • I 2011 gennemførte prins Daniel studier i fysiologi, fysisk aktivitet og sundhed, ligesom han også studerede tilvækst og kropslig udvikling hos børn og unge med relation til fysisk aktivitet og sygdom. Det skete i samarbejde med undervisere fra Karolinska Institutet. Senere i 2013 har han fortsat studierne og har her studeret geriatrik (læren om ældres sygdomme, red.) og patologi.
  • Prins Daniel har en medfødt nyresygdom, og han fik en af sin fars nyrer ved en transplantation i 2009.
  • Prinsen bor på Haga slott sammen med kronprinsesse Victoria, 43, prinsesse Estelle, 8, og prins Oscar, 4.

Kilde: Kungahuset.se og billedbladet.dk

Læs mere om: