25. okt. 2025
Af Malan Joensen

Trist nyt: Dronning Sirikit af Thailand er død

Dronning Sirikit fotograferet i Bangkok i januar 2012.
Dronning Sirikit fotograferet i Bangkok i januar 2012.
Foto: Sukree Sukplang/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce
Thailands dronning Sirikit var mor til landets nuværende monark Vajiralongkorn og mødtes igennem sin levetid flere gange med danske kongelige.

Thailands dronning Sirikit er død sent fredag aften lokal tid, 93 år gammel.

Det skriver flere medier, deriblandt BBC.

Dronning Sirikit var mor til Thailands nuværende konge Vajiralongkorn.

Abonnement på BILLED-BLADET

Dronning Sirikit var gift med kong Bhumibol Adulyadej fra 1950 til hans død i 2016, og hun var i årtier kendt verden over ikke kun som dronning, men også som stilikon.

Dronning Margrethe har i sin kondolence til dronning Sirikit i forbindelse med kongens død i 2016 blandt andet skrevet at "Båndene mellem vores familier har altid været tætte".

Blandt andet har det tidligere thailandske kongepar været på besøg i Danmark i 1960, hvor dronning Ingrid og kong Frederik 9. tog imod dem i lufthavnen.

Herunder ses dronning Ingrid, dronning Sirikit og daværende prinsesse Margrethe i 1960.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-10-25/20100908-075435-L-4511x3418ma.jpg
Dronning Ingrid, dronning Sirikit og daværende prinsesse Margrethe i Danmark i 1960.
Arkivfoto: Walther Månsson/Ritzau Scanpix

Mere om: