9. jun. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Victoria til møde med Haakon: Står sammen i vigtig sag

Kronprins Haakon og kronprinsesse Victoria
Kronprins Haakon og kronprinsesse Victoria
Foto: Martin Høien
Sveriges kronprinsesse Victoria og Norges kronprins Haakon bekymrer sig begge om en helt særlig sag. Victoria og Haakon mødtes til vigtigt møde i den sammenhæng.

Kronprinsesse Victoria satte fokus på havmiljøet til et stort møde, hvor også Norges kronprins Haakon deltog.

Victoria var først på sin arbejdsdag med til at sætte fokus på World Oceans Day, Verdenshavsdagen, og det gjorde hun ved et web-seminar om FN’s arbejde for at sætte gang i mere forskning.

Kronprinsesse Victoria og kronprins Haakon er bekymrede

- I en skræmmende fart nærmer vi os et punkt, hvor skaderne på havets liv er uoprettelige. Fra det punkt er der ingen vej tilbage. Og den eneste art, som kan vende udviklingen – som bliver nødt til at gøre det – er os, sagde Victoria i sit indlæg og fortsatte.

- Men hvis vi forventer os, at mennesker skal tage ansvar for havene, så må vi også give dem forudsætninger for at forstå. At forstå, hvordan de her følsomme marine økosystemer fungerer, og hvorfor de er så vigtige at værne om, kom det fra kronprinsessen.

Står sammen til topmøde

Efter et indledende møde blev det for Victoria tid til at mødes med kronprins Haakon af Norge og flere andre til et digitalt møde med fokus på FN’s udviklingsprogram UNDP initiativ Ocean Innovation Challenge.

Ocean Innovation Challenge mobiliserer innovative aktører, der skal være med til at redde verdenshavene, og initiativet støttes massivt af Sverige og Norge.

Victoria og Haakon står sammen i kampen for at gøre havmiljøet ved de skandinaviske kyster bedre, og også til mødet med kronprins Haakon og FN-eksperterne havde Sveriges kronprinsesse noget på hjerte.

Vi har travlt

- I lang tid har havene givet mennesker, hvad vi har behov for til at overleve. Men nu, med klimaforandringer, forurening og for voldsomt fiskeri er vi kommet til et punkt, hvor havets tilstand afhænger af os. Det er tid til, at vi giver noget tilbage, før det er for sent, sagde kronprinsesse Victoria i videomødet med kronprins Haakon og FN-repræsentanterne.

Læs mere om: