21. jul. 2012
Af af Nina Bendixen, NewsDesk, Aller Media

Livsstil: Chokolade kan erstatte solcremen

https://imgix.billedbladet.dk/media/billedbladet/livsstil/2012/chokoladeaop.jpg
Foto: AOP
Ny forskning viser, at chokolade med højt kakaoindhold kan bekæmpe solens farlige stråler.

Som om man ikke havde rigeligt med grunde til at spise chokolade i forvejen, så giver ny forskning nu endnu en god grund. Tyske forskere har fundet frem til, at mørk chokolade måske kan bekæmpe hudkræft. Undersøgelserne er kun forberedende, da resultaterne stammer fra forsøg med kun 24 kvinder, men det lover godt med den indledende research, siger forskerne til sciencenews.org.

Halvdelen af kvinderne i undersøgelsen drak varm kakao, som indeholdt en stor dosis flavonoider - et antioxidant som findes i blandt andet mørk chokolade. De resterende kvinder fik kakao, der indeholdt relativt få flavonoider.

Derefter blev kvindernes hud udsat for ultraviolet lys, og de kvinder, som havde drukket kakaoen med et stort indhold af flavonoider, havde bemærkelsesværdi lavere hudirritation og rødme, end de kvinder, der havde fået et lavt indhold af flavonoider i deres kakao.

Chokolade giver pænere hud
Efter 12 uger havde de kvinder, som drak den flavanoid-rige kakao, desuden fået langt pænere hud. Den blev målt til at være 11 procent tykkere, 13 procent fugtigere, 30 procent mindre ru, og 42 procent mindre skællet, end den var i starten af forsøget. Selvom det stadig er uklart, hvorfor disse forbedringer forekom, så har forskerne en mistanke om, at chokoladen også gav kvinderne en bedre blodgennemstrømning.

- Folk tænker ikke over det, men i virkeligheden er huden, ligesom alle andre væv, afhængig af en sund blodgennemstrømning. Vi havde ingen intentioner om at skabe et hudprodukt, da vi begyndte undersøgelserne, men det ser ud til, at vi alligevel har fået et, siger en af forskerne fra undersøgelsen Mars Schmitz.

Ikke kun chokolade
Chokolade er ikke den eneste spise, som indeholder potentialet til at beskytte huden mod solskader. I ti år har forskergruppen gennemført undersøgelser med tomatprodukter, og det viser sig, at også de kan begrænse rødme i huden forårsaget af UV-stråler.

Kilde: Sciencenews.org.