4. maj. 2012
Af af Nina Bendixen/Newsdesk og Louise Møller

Livsstil: Danske piger kæmper mere med vægten

https://imgix.billedbladet.dk/media/billedbladet/livsstil/2012/marts/danskepigerkampermeremedvaegten.jpg
Arkivfoto: AOP
Danske unge mellem 11 og 15 år tænker mere på deres vægt end jævnaldrende i 39 andre lande

Danmark er blandt 39 lande, det land som har flest 11-, 13- og 15-årige, som på en eller anden måde har gjort noget for at tabe sig.

Men samtidig er Danmark et af de lande, der faktisk har færrest overvægtige i den aldersgruppe. Det viser en undersøgelse lavet af HBSC (Health Behaviour in School-aged Children), som Verdenssundhedsorganisationen, WHO offentliggør i dag.

Unge piger på slankekur
Det er primært de danske piger, der i undersøgelsen svarer, at de på den ene eller den anden måde har prøvet at tabe sig. 27 % af de 11-årige, 37 % af de 13-årige og 37 % af de 15-årige. Til sammenligning er det kun 6 % af de svenske piger på 11 år, der svarer det samme.

Og selvom mængden af drenge, der har kæmpet med vægten, er mindre, så er tallet alligevel dobbelt så stort, som i vores nabolande.

Mange synes, de er for tykke
Undersøgelsen bygger på de unges egne svar, og de blev også spurgt, om de synes, de er for tykke. Her svarer 42 % af 13-årige danske piger og 25 % af 13-årige danske drenge, at de synes, de er for tykke.

Rapporten om 11-15-åriges sundhed og trivsel blev offentliggjort af Verdenssundhedsorganisationen, WHO, SIF har udarbejdet de danske tal.

Denne artikel er lavet i samarbejde med Alive