27. maj. 2012
Af af Nina Bendixen/Newsdesk

Livsstil: Derfor har kvinder mistet timeglasformen

https://imgix.billedbladet.dk/media/billedbladet/livsstil/2012/marts/derforharkvindermistettaimeglasformen.jpg
Arkivfoto: AOP
For lidt knofedt i hjemmet er årsagen til, at kvinder har mere fedt på sidebenene i dag

50'ernes hjemmegående husmødre forbrændte op til 1000 kalorier bare ved at holde hus, hvor vi i dag har moderne redskaber til at gøre husholdningen mindre krævende, og dermed mindre kalorieforbrændende. Det viser en undersøgelse lavet i England, som sammenligner resultater fra i dag med gennemsnitstallene fra 1952.
Dengang var en gennemsnitstalje på 71 cm, hvor den i dag er 86 cm, og dermed har timeglasformen eller hvepsetaljen udvidet sig med 15 cm de sidste 60 år.

- Hvis man tænker tilbage til 50'erne, havde de fleste kvinder ikke engang vaskemaskine, siger Dr. Ros Altmann til dailymail.co.uk.

- Kvinder har brændt et betydeligt antal kalorier bare ved at holde huset i gang, siger hun.

Udover at føre et mere aktivt liv, spiste gennemsnitskvinden dengang også mindre, da der stadig var rationeringer, og fast food knapt eksisterede.

Tid til fitness
I stedet sætter kvinder i dag tid af til at gå i fitnesscenter for at dyrke motion. Og det kan være svært at få tid til med deres allerede overbookede kalender, siger Altmann.
- I dag skal man faktisk finde tid til motion. Min mor havde ikke bil, så hun gik bare alle steder hen.

Nutidens kvinder har ikke bare bil, de har også en meget mere stillesiddende livsstil, da mange arbejder fuld tid og bruger det meste af dagen bag et skrivebord. Og så har fast food bølgen ramt os i mellemtiden.

- Jeg tror, at tilgængeligheden af fastfood er en medvirkende faktor, men kvinderne i 1950'erne har også spist chips og budding. Den fysiske aktivitet ved at holde huset pænt har klart været med til at holde kvinderne slanke og i form, siger Dr. Ros Altmann.

Kilde: dailymail.co.uk