Livsstil: Derfor kan stress være godt for dig

Stress er efterhånden blevet en af de mest frygtede tilstande blandt travle, moderne kvinder. Men føler du dig sommetider presset helt i bund, er det ikke nødvendigvis et dårligt tegn.

En undersøgelse i magasinet Current Directions in Psychological Science har nemlig vist, at en moderat mængde stress ikke er skadeligt.

Derimod pegede undersøgelsens resultater på, at folk der lever et liv med periodevis stress havde en mere stabil følelse af velvære end dem, der aldrig oplevede stressfyldte situationer.

- Stress medvirker til, at vi i korte perioder kan arbejde hurtigere og mere effektivt for at løse et problem eller en opgave. Vi mennesker er bygget til at kunne håndtere en spidsbelastning og give den en tand ekstra i de situationer, hvor der måtte være behov for det, siger Jacob Mosgaard.

Stop, flygt eller kæmp
Forskerholdet bag undersøgelsen forklarer, at en lille eller moderat mængde stress øger vores evne til at overkomme svære udfordringer. Har vi en gang været udsat for en stressende situation, vil vi næste gang være langt bedre rustet til at tackle den.

Ifølge den danske psykolog skyldes det, at mennesket fra naturens hånd har brugt stress til at overleve farlige situationer.

- Stress er en helt naturlig reaktion for os mennesker, der både omfatter et kropslig og et psykologisk aspekt. Det hænger sammen med den evolutionsmæssige side af mennesket, hvor stress fungerer som et alarmberedskab, der oprindeligt blev brugt til at håndtere farlige situationer, forklarer Jacob Mosgaard og fortsætter:

- Man bruger det engelske ord "arousal" om tilstanden, der medfører "freeze, fight or flight". Det betyder altså, at vi instinktivt ved, at vi skal reagere enten ved at stoppe op, flygte eller eller kæmpe i en bestemt situation.

Alarmsystemet skal slås fra
Også tidligere undersøgelser har peget på, at stress i moderate mængder kan have en positiv indflydelse på vores mentale sundhed. Det gælder blandt andet en californisk undersøgelse fra 2011 foretaget af forskerne Leslie Martin og Howard Friedman, som beskrives i bogen The Longevity Project.

Undersøgelserne viser dog også, at langvarig og intens stress ikke blot er usundt for krop og sind. En stor stressmængde virker også modsat ved at gøre os mindre effektive og generelt dårligere til at løse opgaver.

- Problemet opstår, når spidsbelastningen fortsætter, og det bliver en vedvarende tilstand i stedet for noget akut. Her vil alarmberedskabet være aktiveret hele tiden, og det er ikke meningen, siger Jacob Mosgaard.

- Der findes en grænse for, hvor meget stress vi kan tåle, og overskrides den, bliver vi mindre effektive og kreative. folk der har et arbejdsliv, hvor de generelt er for pressede, kan derfor i sidste ende opleve at skulle sygemeldes, fordi de pludselig slet ikke er i stand til at fungere, forklarer psykologen.

Denne artikel er lavet i samarbejde med Alive