30. jun. 2012
Af af SØNDAGs sundhedspanel

Livsstil - Det får du ud af at dyrke yoga

https://imgix.billedbladet.dk/media/billedbladet/livsstil/2012/marts/detfarduudafatdyrkeyoga.jpg
Arkivfoto: AOP
Yoga er blevet en populær træningsform. Her får du svaret på, hvad du egentlig får ud af yoga

Yoga er blevet meget populært - både mænd og kvinder i alle aldre oplever den gode effekt ved regelmæssig yogatræning.

Men hvorfor er yoga så godt for kroppen, og hvad får du ud af at træne yoga?

American Council On Exercise, som er et uafhængigt forskningscenter i USA, valgte at teste 34 kvinder, før og efter otte ugers intensiv yogatræning.

Kriterierne var, at kvinderne ikke måtte være i god fysisk form, inden studiet startede.

På de otte uger deltog de i tre ugentlige Hatha-yogalektioner.

Resultaterne var ikke til at tage fejl af. Forskerne fandt frem til, at regelmæssig yogatræning gav øget led-bevægelighed, og særligt blev fleksibiliteten over skuldre, ryg og bækken væsentligt forbedret.

Derudover fik kvinderne forbedret deres balance, muskelstyrke og muskeludholdenhed. Eneste minus ved yogatræningen var, at kvindernes kondition ikke blev forbedret, og hvis man vælger at fokusere på at forbedre sin kondition, når man dyrker yoga, vil det gå ud over balancen og fleksibiliteten.

Så dyrk anden motion ved siden af din yoga, hvis du også ønsker at forbedre din kondition.

Kilde: acefitness.org