10. nov. 2012
Af af Mia Qvist Scheelsbeck, Femina, Aller Media

Livsstil - Disse kostfibre redder dit hjerte

https://imgix.billedbladet.dk/media/billedbladet/livsstil/2012/livsstil-kostfibre-aop.jpg
En ny undersøgelse peger på, hvor gavnlige kostfibre er for din hjertesundhed.

Kostfibre holder vores maver i gang, og så har de faktisk også en beskyttende effekt i forhold til vores hjerter.

En ny undersøgelse har vist, at for hver 10. g kostfibre man spiser på en dag, så falder risikoen for hjerte-kar-sygdomme med 15 pct.

I undersøgelsen, hvor 300.000 mænd og kvinder deltog i 11-12 år, blev det også slået fast, at kostfibre fra korn og frugt faktisk er lige så gode for hjertet som kostfibre fra grøntsager.

- Det kræver selvfølgelig, at man vælger de fiberrige frugt- og kornprodukter. Raffinerede kornprodukter såsom franskbrød, bleg pasta og hvide ris indeholder meget færre kostfibre end fuldkornprodukter. Når frugt omdannes til juice, så fjernes kostfibrene også. Kostfibrene bevares derimod, når frugt og bær blendes til smoothie, siger Per Brændgaard, der er ernæringsekspert og sundhedsskribent i uglebladet FEMINA.

Brød kan indeholde flere kostfibre

Per Brændgaard peger også på, at man skal vælge det brød, man spiser, med omhu.

- Undersøgelsen viser også, at man skal spise dobbelt så mange gram kostfibre fra korn som fra frugt og grønt for at få den samme virkning. Det gør man dog også nemt, da fuldkornprodukter sædvanligvis indeholder en del flere kostfibre pr. 100 g end frugt og grønt, siger Per Brændgaard.

Han råder derfor til, at man spiser godt med fuldkorn, grøntsager, bælgfrugter og frisk frugt - og gerne en smoothie og tørret frugt i ny og næ.

Her kan du se fiberindholdet pr. 100 g i nogle forskellige, sammenlignelige madvarer:

Rugbrød vs. franskbrød (9 vs. 4 g)
Appelsin vs. appelsinjuice (2 vs. 0,2 g)
Fuldkornspasta vs. tomkornspasta (10 vs. 3 g)
Havregryn vs. cornflakes (10 vs. 3 g)
Gulerod vs. icebergsalat (3 vs. 1 g)
Tørrede dadler vs. sukker (6 vs. 0 g).