Livsstil - Fem morgenmåltider, der giver energi
Morgenmåltidet er nemlig vigtigt, da man typisk ikke har spist i 10-12 timer, og dermed skal kroppen have et skud energi for at komme i gang.
- Kroppen har brug for næringsstoffer og energi, og for at få den bedste sammensætning skal morgenmåltidet bestå af både kulhydrater og proteiner. Og så skal det naturligvis være mættende, siger Lisa Bolting, der er chefdiætist ved Slankedoktor.dk, til Alive.dk.
Lisa Bolting giver her fem bud på, hvordan et optimalt morgenmåltid kan se ud:
- Lav havregrød, som er kogt på skummet- eller minimælk, og pynt den med forskellige frugter, der er skåret i tern.
- Spis en gang ylette med mysli. Pynt portionen med en halv banan.
- En skive rugbrød med skinke og ost samt en gulerod og et æble til indeholder både kulhydrater, fibre og proteiner og er dermed et godt morgenmåltid.
- Du kan også vælge en grovbolle med hytteost, frugt og lidt råkost til.
- En gang skyr, der har et meget højt proteinindhold, med lidt Branflakes og rosiner på kan også udgøre et godt morgenmåltid.