Livsstil - Fem råd, hvis du er konfliktsky
Q har spurgt familieterapeut Fie Hørby om, hvad vi kan gøre ved det, og vi giver dig her fem konkrete metoder til at komme konfliktskyheden til livs
Konflikter er vigtige
Konflikter er ubehagelige, og derfor bruger vi mange kræfter på at undgå dem, men selv om det er besværligt og hårdt med konflikter, er det godt med uenighed og forskellighed, for vi lærer både noget om os selv og den anden i konflikten. Vi kan lige så godt se i øjnene, at vi i relationer vil noget forskelligt på et eller andet tidspunkt, og derfor opstår konflikterne som noget helt naturligt, uundværligt og uundgåeligt.
Når man undgår at tage konflikter, brænder man inde med sine meninger. Det er ifølge Fie Hørby også grunden til, at mange mennesker på en arbejdsplads taler dårligt om dem, der ikke er til stede, for ud skal det. Og det kan også gå ud over mand og børn, når man kommer hjem.
- Du giver andre din kraft ved ikke at stå ved dig selv og give udtryk for den, du er. Måske tvivler du på, at du overhovedet har noget at byde på og føler, at andre ikke respekterer dig, siger Fie Hørby.
Det skal du gøre, hvis du er konfliktsky:
1. Find din grænse
Mange mennesker har endog meget svært ved at mærke deres behov, når det trækker op til konflikt. Først bagefter går det op for dem, at de skulle have sagt fra. I disse tilfælde er første skridt at blive bevidst om det ubehag, man føler i situationen. Du skal altså øve dig i at mærke efter, hvor din personlige grænse går - og ikke mindst respektere, at du faktisk bør gøre noget.
2. Øv dig i at sige fra
Næste skridt er så at sige noget, når du mærker, at dine grænser bliver overtrådt, men før du gør det, er det en god idé at øve dig, så du ikke bliver overvældet af dine følelser i situationen. Det kan du gøre ved at tænke over, hvad du kunne have sagt i den situation, hvor du oplevede ubehag, men ikke sagde noget.
3. Sæt ord på dine følelser
Når du går ind i en konflikt, er det vigtigt ikke at blive belærende, bebrejdende eller irettesættende. Lær dig et ordentligt sprog, hvor du giver konstruktivt udtryk for dine grænser. Øv dig i at tale personligt - giv udtryk for, hvordan du har det. Bliv på egen banehalvdel og fortæl, hvad du ikke kan lide eller ikke vil have. Jo tættere en relation du har til vedkommende, desto mere vanskeligt kan det være at tage en konflikt.
4. Øv dig i konkrete situationer
Fie Hørby anbefaler, at man øver sig i mindre farlige situationer, som når man bliver sprunget over i køen i supermarkedet eller lignende. Det kan også være inden for hjemmets fire vægge, hvor du over for din familie begynder at sætte ord på, hvad der gør dig vred, frustreret, ked af det osv. Tag udgangspunkt i step 3 og fortæl ærligt, hvad det gør ved dig, når den anden part overskrider din grænse.
5. Accepter at det tager tid at ændre på sig selv
Husk, at du udvikler dig af at tage konflikter, og at enighed hele vejen igennem er kedeligt i længden. Vær tålmodig, for al forandring tager tid. Det, der har taget mange år at bygge op, tager også lang tid at nedbryde. Så lad være med at dunk dig selv i hovedet, når du ikke håndterer en konflikt, som du egentlig gerne ville.
- Du vil højst sandsynligt gøre, som du plejer ni ud af ti gange, men den ene gang, du gør noget andet, husker kroppen, at det var godt at få sagt fra. Som barn var det livstruende at sige fra, men det er det ikke længere. Din krop begynder at få nye oplevelser, der føles godt, og det betyder, at du vil få lyst til at tage flere konflikter over tid, lyder det slutteligt fra Fie Hørby.