15. jun. 2012
Af af Nina Bendixen/Newsdesk

Livsstil - Fem ting alle kvinder burde gøre

https://imgix.billedbladet.dk/media/billedbladet/livsstil/2012/marts/femtingallekvinderburdegore.jpg
Arkivfoto: AOP
Travle kvinder overalt glemmer sig selv, men små hverdagsforkælelser kan gøre store forskelle

Vi kan næppe lave om på vores travle hverdag, men vi kan gøre den mere tålelig. Og det er vigtigt for at kunne hænge sammen, når man som kvinde gerne vil favne alt og alle. Oprah Winfrey er sådan en kvinde, og på hendes hjemmeside, har man fundet forskellige eksperters råd til, hvordan den travle kvinde får mere velvære ind i hverdagen.

Få mindst 10 minutters sollys
På de dage, hvor du føler dig mentalt udtømt før frokosttid, kan solen gøre underværker. For når vores øjne mærker lys, vil kirtler i hjernen producere et feel-good kemikalie, som kvikker os op. Du behøver kun 10 minutter i solen for at få et skud af solens D-vitamin, som er så godt for os. Så lad os håbe, at solen vil kigge lidt oftere frem, end den gør for tiden.

Kæl med katten
Kæledyr har en helbredende effekt på syge mennesker, men kan også gavne folk, der bare har det okay, men måske har et lidt forhøjet blodtryk eller stressniveau. At kæle med en hund eller kat, eller bare det at kigge på fiskene i et akvarium har en afslappende effekt på dig og sænker dit blodtryk. Så har du ikke selv et kæledyr, så besøg dyrehandleren eller naboens hund på vej hjem.

Pas på ryggen
At samle ting (og børn) op hele dagen eller sidde på en kontorstol i samme stilling dag efter dag er en hård belastning for ryggen. Få nu behandling for de smerter, du har, så de ikke bliver værre. Man kan med fordel træne ryggen til at klare mere, men en massage en gang imellem er et must.

Tal om dig selv
Som den 'superkvinde' du jo prøver at være, lægger du sikkert en masse tid i andre mennesker og deres behov. Sørg derfor for at få læsset af selv og sig ja til en aftale med veninden mindst én gang om måneden. Også selvom du føler, at der ikke er tid, og overgiv dig så til det, at tale om dig selv.

Vælg blade frem for blomster
Roser og tusindfryd kan være farverige og smukke i hjemmet, men de har ikke den helbredende kraft som den mindre værdsatte eukalyptus plante har. Duften af disse grønne grene har vist sig at lette bihulerne og derfor virke aflastende på forkølelse. Så hæng et bundt frisk eukalyptus fra gardinstang i dit badeværelse, så snart du begynder at snøfte. Den varme og damp, der opstår, når du bader, vil så aktivere urtens æteriske olier.

Kilde: Oprah.com