Livsstil - Fem tips til at undgå misforståelser hos lægen
Et besøg hos lægen kan risikere at udvikle sig til de latintimer, du aldrig rigtig brød dig om i skolen - og det kan få negative konsekvenser for dit helbred.
En undersøgelse tidligere på måneden viste, at patienter med en sympatisk læge har højere chancer for at blive raske.
Det behøver dog ikke kun være lægen skyld, hvis du ikke føler dig godt behandlet efter en konsultation. Det norske nyhedsmedie, NRK, har bedt patientombudsmand Runar Finvåg om at komme med fem gode råd til, hvordan du bedst forbereder dig til lægebesøget:
1. Skriv spørgsmål og bekymringer ned, før du mødes med lægen.
2. Bestil en dobbelttid, hvis du har brug for at snakke med lægen om flere ting.
3. Tag en ekstra person med (f.eks. en ægtefælle eller en god ven) hvis du har brug for støtte til lægebesøget.
4. Stil kontrolspørgsmål til lægens anbefalinger, og gentag hvad I er blevet enige om.
5. Få en kopi af henvisningen, hvis du skal behandles andre steder.