20. okt. 2012
Af af Newsdesk Aller Media

Livsstil - Her er sandheden om fire morgenmadsklassikere

https://imgix.billedbladet.dk/media/billedbladet/livsstil/2012/livsstil-morgenmad-aop.jpg
Få ernæringsekspertens bedste råd til at gøre morgenmaden sundere.

Spiser du et stykke hvidt brød med smør og fed ost til morgenmad, er der god grund til at ændre dine morgenmadsrutiner.

Det er nemlig vigtigt at få en morgenmad, der mætter og giver maven noget at arbejde med. Per Brændgaard, der er ernæringsekspert og fast sundhedsskribent for ugebladet FEMINA, giver her nogle gode råd omkring fire typiske morgenmadsklassikere:

Kaffe og rundstykker

Den danske klassiker kaffe og rundstykker er måske umiddelbart ikke det sundeste, men Per Brændgaard

mener, at nogle små ændringer kan gøre en forskel. Man kan drikke kaffen sort, og det hvide rundstykke kan skiftes ud med fuldkornsbrød. Bruger man tandsmør, kan man skrue ned for det, og osten kan skiftes ud med en mere mager udgave. Og så kan man vænne sig til at spise et stykke frugt til.

Æg og bacon

Især i USA og England er det en af de helt store klassikere. I Danmark er det en af de mere moderne

morgenmadstyper, som fik et boost med Dr. Atkins' teori om masser af fedt og proteiner og til gengæld ingen kulhydrater. Ifølge Per Brændgaard kan man sagtens spise æg og bacon til morgenmad - man skal bare ikke tro, at der er noget magisk ved kun at spise fedt og proteiner.

Havregrød/havregryn

Indeholder mange fibre og en del mineraler. Giver god mæthedsfornemmelse. Men mange af de nyere

teorier taler imod kornprodukter, som indeholder meget stivelse og mælk. Per Brændgaard mener dog, at det er en super sund morgenmad, og at modstanden mod kornprodukter er en modeting, der vil gå over igen.

Bøf

Bøf til morgenmad er en af de nyeste kost-trends herhjemme, og flere kendte kvinder har meldt ud, at de er med på den vogn. Per Brændgaard mener, at det er o.k., hvis man har lyst til at stå op og stege en bøf, men i virkeligheden har danskerne ikke brug for så meget mere oksekød, så man skal ikke bilde sig ind, at det er sundt.

LÆS OGSÅ: I stedet for et rundstykke kan du bage dette sunde og lækre spinatbrød. Få opskriften på Femina.dk

LÆS OGSÅ: Læs hvorfor ernæringseksperten ikke mener, du behøver at spise morgenmad - her på Femina.dk