Livsstil: Louis Vuitton kåret som mest værdifulde brand
Også i år kan man løfte armene over hovedet i staben hos Louis Vuitton. Brandet er nemlig blevet kåret som det mest værdifulde luksusbrand for syvende år i træk.
Det franske modehus med kreative direktør Marc Jacobs i spidsen, er blevet værdisat til omkring 25.9 milliarder dollars på baggrund af et studie, der er blevet lavet over firmaets resultater og ved hjælp af interviews med forbrugerne. Undersøgelsen er blevet udført af firmaet Millward Brown, der laver research og rådgivning indenfor mærkevarer og kommunikation.
Luksus er en god investering
Dermed har Louis Vuitton slået konkurrenter som blandt andre Hermes, der er nummer to med en værdi af 19.1 milliarder dollars, af pinden, og samtidig det schweiziske urmærke Rolex, der ligger nummer tre til en værdi af 7,17 milliarder dollars.
- Luksus ses som en god investering ved, at folk i større og større i grad køber klassiske varer hellere end den højeste mode. De, som har råd til det, forkæler sig med det, og unge karrieremennesker, som i højere grad end tidligere, har svært ved at købe hus, bruger deres tilgængelig midler til at købe mellemklasse luksus, siger Nick Cooper, der er administrerende direktør for Milward Brown, i en pressemeddelelse.
Chanel kom på fjerdepladsen på Millward Browns liste med en værdi af 6,68 milliarder dollars og lige i hælene lå Gucci med 6,42 milliarder dollars. Prada er ligger samtidig nummer seks til en værdi af 5,7 milliarder dollars. Listen indeholdt også Cartier på syvendepladsen med 4,8 milliarder dollars og Burberry som nummer ti til en værdi af 4,09 milliarder dollars.
I vurderingen blev faktorer som historie, arv og den håndværksmæssige kvalitet set som nøgleværdier.