23. jul. 2012
Af af Nina Bendixen, NewsDesk, Aller Media

Livsstil: Smid stiletterne og tab dig

https://imgix.billedbladet.dk/media/billedbladet/livsstil/2012/stilletteraop.jpg
Foto: AOP
Du går glip af 2,5 kilos vægttab, hvis du går for meget i stiletter, viser ny undersøgelse.

De fleste kvinder nyder at iklæde sig smukke stiletsko og endnu mere at spankulere rundt med en syv til ti centimeter bedre udsigt. Og selvom fødderne ind imellem værker, så tilgiver vi dem, stiletterne.

Men der er en grund til, at de fleste kvinder frivilligt giver afkald på komfort for at presse fødderne ned i skyhøje stiletter. De ekstra centimeter får dig nemlig til at se slankere ud, de fremhæver lægmusklerne og løfter endda bagdelen. Men faktisk kan de berøve os et vægttab på 2,5 kilo om året, skriver Prevention.com. Og det kan måske ikke tilgives.

Forskere inviterede nogle kvinder ind i et laboratorium for at undersøge skotyper som klip-klappere, høje stiletter og ballerinasko og deres belastning på en kvindes fod. Under prøverne var kvinderne udstyret med sensorer, der målte aktiviteten af muskler og led, så eksperterne kunne se det pres, kvinderne og deres fødder blev udsat for.

Testen viste blandt andet, at forsøgspersonerne gik markant langsommere i stiletterne end de gjorde i nogle af de flade sko. Så eksperterne regnede ud, at går man i stiletter dagligt, vil det betyde et fald i kalorieforbrænding og dermed, at man går glip af et vægttab på 2,5 kilo om året.

200 procent større pres på knæene
De høje hæle kan desuden gøre stor skade på dine knæ, hvis du ikke passer på.

- Forestil dig at stå på kanten af en skibakke med tæerne pegende ned ad bakken. For at kompensere for denne nedadgående fodstilling, er det naturligt at bøje knæene lidt. Det resulterer i, at lårmusklerne kommer på overarbejde og kan derfor lettere pådrage sig skade. Hvis du bøjer dine ben, vil knæskallen også blive udsat for 200 procent større pres, hvilket kan øge risikoen for leddegigt, siger ortopæd Howard DananBerg.

En god idé er, at medbringe et ekstra par sko i tasken, så du kan skifte, når du skal gå langt. Brug af stiletter bør begrænses til, når du sidder ned. Husk også, at dine fødder vil svulme op i løbet af dagen, så køb hellere stiletter, som er lidt for store end for små.

Kilde: Prevention.com