12. jan. 2018
Af John Lautrup

Sanne Salomonsen: 13 ting du måske ikke vidste

Læs her hvad X Factor-dommeren kunne spise hver dag, hvad hendes yndlingsbeskæftigelse er, og hvad hun er allermest bange for.

Mens hele Danmarks rockmama Sanne Salomonsen, 62 år, sparker bagdel som X Factor-dommer i disse uger, får du her 13 ting, som du måske ikke vidste om hende:

* Hun er også rock-bedstemor til Mingus Ray på fem år og Maggie Ray på ét år. De er hendes søn Victor Ray Salomonsens børn.

* Hun elsker sushi og har udtalt, at hun kunne leve af det hver dag.

* Hun slapper af på sine daglige spadsereture med sine tre hunde.

* Hendes blodprop i hjernen i 2006 skyldtes overanstrengelse af stemmen. Den havde medført en blodkarsprængning på halspulsåren, hvorfra en sårklump blev ført til hjernen.

* Efter blodproppen var hun lam i venstre arm og skulle under genoptræningen lære forfra at spise med kniv og gaffel.

* Tre måneder efter blodproppen blev hun ramt af en depression, som det tog hende ti måneder at komme ud af med psykologhjælp.

* Hun slås stadig med en nedsat følsomhed på indersiden af sin venstre hånd. Og hun kan ikke mærke sine venstre mavemuskler.

* I 2009 udgav hun sin første plade efter sygdommen "Unico" med kæmpehittet "Taxa".

* Først i 2017 følte hun, at hun efter blodproppen 11 år tidligere var tilbage på fuld styrke og sit gamle niveau.

* Hendes yndlingsbeskæftigelse er at meditere på stranden.

* Hun er bange for slanger.

* Hendes allerførste plade med Diana Ross og "The Supremes" fik hun af sin far, der hjembragte den fra en USA-rejse.

* Den allerførste plade, som hun selv købte, var Jimi Hendrix' "Electric Ladyland".

Tag et Walk Down Memorylane med Sanne Salomonsen øverst i artiklen, hvor vi har samlet 20 skønne billeder af Sanne.

Læs mere om: