7. feb. 2018
Af Juliane Olsen

Danskerne vil se Midt om natten-musicalen

Gustav Wolter og Lise Baastrup
Lise Baastrup
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Efter 90.000 solgte billetter sættes de absolut sidste forestillinger af ”Midt om natten”-musicalen til salg.

Det lover godt for premieren den 15. marts, at der nu er solgt hele 90.000 billetter til musicalen ”Midt om natten”.

Ifølge en pressemeddelelse sættes de otte sidste forestillinger nu til salg, mens billetterne til Tivoli-forestillingerne for længst er langet over disken.

- Lige fra vi annoncerede, at musicalen ville komme på plakaten, har der været travlhed ved billetlugerne, siger Tivoli-direktør Nikolaj Koppel.

"Midt om natten"-historien får ny dimension

Interessen for den musikalske genfortælling baseret på Kim Larsens og Gasolins hits har altså været overvældende.

Denne gang bliver der da også føjet lidt ekstra til historien, for vi får nemlig et indblik i, hvad der er sket i tiden efter Haveje.

Publikum kan også glæde sig til, at holdet tager de velkendte hits som ”Rabalderstræde”, ”Kvinde min” og ”Papirsklip” under kærlig behandling.

Stemningen er rigtigt god i kulissen

Samtidig er det et stjernespækket hold, der får lov at servere løjerne fra scenekanten, og heriblandt er Kurt Ravn, Gustav Wolter, Lise Baastrup, Jimmy Jørgensen samt Pernille Højmark.

Lige nu er de i fuld gang med prøverne, der startede den 22. januar, og stemningen er rigtig god blandt skuespillerne.

Foruden Koncertsalen i Tivoli vil ”Midt om natten” også indtage Holstebro, Aalborg, Odense og Vejle.

Læs mere om: