30. nov. 2019
Af Laura Dalgård Hansen

Disse julekalendere kan du se på TV 2

"Tinka og kongespillet" på TV 2 i december 2019. 
"Tinka og kongespillet" på TV 2 i december 2019.
Foto: TV 2
Julen nærmer sig med hastige skridt, og på TV 2's kanaler er der masser julegodter at glæde sig til.

Julen er garant for masser dejligt jule-tv, og i år er ingen undtagelse.

Der er blandt andet masser tv-julekalendere at vælge imellem.

BILLED-BLADET giver dig her et overblik over, hvad du kan se på TV 2's kanaler.

TV 2, Tinka og Kongespillet, kl. 20.00

TV 2 er tilbage med endnu en julekalender om nissepigen Tinka, og denne gang venter der nye udfordringer. Der skal nemlig findes en ny konge i Nissernes Rige, og Tinka er blandt de fire, der skal gennemføre en række prøver for derved til sidst måske at kunne blive udnævnt til konge eller dronning.

På TV 2 Play kan man også se eller gense ”Tinkas Juleeventyr”, som blev sendt i 2017.

TV 2, Pyrus i Alletiders Eventyr, kl. 16.45

Ingen jul uden Pyrus, og i år kan man se eller gense den fjerde og sidste julekalender i rækken. Den handler om, at Pyrus får rodet alle eventyrene sammen, og med hjælp fra tvillingerne Mille og Molly må han rejse ind i bøgerne for at få orden på eventyrene igen.

TV 2 Charlie, The Julekalender, kl. 20.35

Det er ikke rigtig jul uden ”De Nattergale”, og igen i år kan man opleve dem i ”The Julekalender”. Der er nemlig gensyn med Oluf Sand, Hansi, Gertrud og alle de andre, og så bliver det spændende at se, om nisserne finder nøglen til spilledåsen, og om Gertrud sand får sig en foodprocessor.

TV 2 Zulu, Natholdets Julekalender 2019, ca. kl. 21.00

Natholdets Anders Breinholt er tilbage med endnu en julekalender efter succesen i 2017. Dengang drak han sig gennem 24 forskellige øl med musiker Søren Rasted og øleskpert Carsten Berthelsen. I år gentager de tre herrer succesen, og mon ikke det nok skal blive morsomt.

Læs mere om: