11. maj. 2020
Af Niels Burgos

Barack Obamas rørende kærlighedshilsen til Michelle

Barack Obama, Michelle Obama
Barack Obama, Michelle Obama
Foto: Mega
USAs tidligere præsident brugte mors dag til at påny et erklære sin dybe kærlighed til hustruen Michelle.

Det kan næppe siges meget smukkere, end 58-årige Barack Obama sagde det på sin instagram-side på mors dag. Ledsaget af et smukt og varmt foto af sig selv, der krammer hustruen Michelle, 56, skriver Barack:

"Selv om I ikke kan kramme mødrene i jeres liv i dag, håber jeg, I kan sende dem en ekstra tak. Tak og god mors dag til kvinden, som gør det hele muligt. Jeg elsker dig, Michelle!"

Døtrene kom hjem

Det er kun godt en måned siden, at Michelle kunne fortælle, at hun og Barack havde samlet deres lille familie i forbindelse med corona-virusset. Døtrene Sashia, 18, og Malia, 21, var ellers godt i gang med deres unversitets-studier - men vendte nu hjem for at være med far og mor. På tv-showet "Ellen" fortalte Michelle: "Guderne bragte dem tilbage. De er tilbage. Alle er hjemme. Pigerne er tilbage, fordi deres universiteter nu foregår online. De er på hver deres værelse og passer deres undervisning på internettet, mens de ignorerer os", sagde Michelle med smil i stemmen.

Se det skønne foto her:

Læs mere om: